Kleinsteins laboratorie

Komedie af Lil Mogensen.

Jamen... man kan da ikke bare hugge eventyr. Sådan uden videre lokke dem til sig med hypnosepulver - og pist få Den lille Rødhætte, Rapunsel, Askepot og alle de gode, gamle kendinge til at forsvinde ud af eventyrbøgerne. Måske!
Hvis man altså hedder Kleinstein og er en genial og udspekuleret videnskabsmand, som hader eventyr og vil degradere dem til noget så simpelt som robotslaver.
Jamen... hva’ så med De syv små Dværge, Guldlok og Klodshans? Skal de aldrig mere give os grund til grin... og vil Den lille Pige med Svovlstikkerne aldrig igen få os til at græde...? To kender svaret! De to eneste som har overlevet hypnosepulveret, fordi de ikke er rigtige eventyr, men blot historier - Kaptajn Klo og heksen Tusnelda! Klos sabel er godt nok sløv og hans klo rusten, men med lidt gådefuld støtte fra sin spændende veninde Tusnelda, ligger håbet måske lige om hjørnet.
Den pensionerede søulk Klo, som det sidste århundrede har trådt vande, må sande at tiden er inde til at gå fra borde, og gøre gavn som landkrabbe.
Det kræver overtalelse og forstand, og det er Tusnelda heldigvis mester i. Alene er han som postevand, men sammen med Tusnelda bliver han det brusende Atlanterhav. Og Tusnelda... ja, hun elsker udfordringer - gerne så store, at det kræver tilpas med fantasi og klogskab.
Meget er på spil, men historier er stærke. Ikke alle ender lykkeligt - men de ender...

Kleinsteins laboratorie
Alder : 10-12
Medvirkende : 15 - 25
Varighed : 40 min.
Musik : Intet
Antal bøger : 20
Bipersoner : Ja

Pris

Lejepris : 800 kr. (ekskl. moms)
Forfatterafgift : 500 kr. pr. opførelse (ikke momspligtig)


Du kan bestille 6 skuespil til gennemsyn.

Fredensgade 7 • 6000 Kolding • Telefon 75 56 87 88 • E-mail post@danteater.dk