Agent 0,07 i aktion

Crazy-komedie af Ivan Wagnholt.

En parodi på alle superagenterne fra seriefilmene.
En dødsstrålemaskine er blevet stjålet og den skrupskøre agent 0,07 sættes ind i jagten på forbryderne. Figuren er en glimrende karikatur på seriefilmagenternes værste falbelader og kan blive en ganske morsom præstation. Gennem helt specielle forhørsmetoder af fabrikspersonalet, føres vi på sporet af fire russiske spioner og frem til værtshuset Den røde Fane. Her forbereder man afsendelsen af strålemaskinen - i brunt indpakningspapir og med postvæsenet, for dem kan efterretningstjenesten alligevel ikke hamle op med. Det går dog ikke for 0,07, som man skulle forvente. Selv om det er fejt at slå på folk med briller - og han bærer briller - fanges han og føres med til en lejlighed i et højhus, og spillet ser ud til at være ude for ham. At spionernes forehavende ikke lykkes, skyldes udelukkende hans sekretær. At det er ham, der tager æren, siger sig selv - men det svarer jo godt til filmene. Der er masser af forrygende gags, og der sker noget hele tiden.
Dekorationen kan forenkles ved brug af grunddekoration samt ved brug af sætstykker.

Agent 0,07 i aktion
Alder : 10-12
Medvirkende : 10
Akter : 3
Varighed : 60 min.
Musik : Intet
Dekorationer : 3
Antal bøger : 13
Herrer : 7
Damer : 3

Pris

Lejepris : 800 kr. (ekskl. moms)
Forfatterafgift : 500 kr. pr. opførelse (ikke momspligtig)


Du kan bestille 6 skuespil til gennemsyn.

Fredensgade 7 • 6000 Kolding • Telefon 75 56 87 88 • E-mail post@danteater.dk