Verdens lykkeligste teaterdirektør

Skolekomedie af Anne Brodin.

Der var engang en teaterdirektør, som havde et dejligt dukketeater.
Han spillede mest for børn og gamle damer. Men en dag var der også en sortklædt mand, der så forestillingen og klappede meget.
Bagefter fik de et krus vin sammen og teaterdirektøren fortalte, at han havde en drøm om at få rigtige levende skuespillere i stedet for dukker med snore i.
Den sortklædte mand opfyldte marionetspillerens ønske: alle dukker blev levende.
Men det blev ikke som direktøren havde drømt om.
Hende, der spillede kejserinde, ville også behandles som kejserinde, når hun ikke spillede teater, og helten ville hele tiden gå ud af scenen, for så blev der klappet af ham. Danserinden troede, at verden gik under, hvis hun ikke stod på et ben, og primadonnaen ville kun spille i rødt lys, for det klædte hende så godt. De plagede den stakkels direktør og skændtes med hinanden. Til sidst forvandlede den sortklædte dem til dukker igen.
En spændende forestilling, hvor de samme børn spiller både snoredukkerne og de levende skuespillere.

Verdens lykkeligste teaterdirektør
Alder : 7-9 / 10-12
Medvirkende : 15 - 20
Akter : 1
Varighed : 30 min.
Musik : Intet
Dekorationer : 1
Antal bøger : 20

Pris

Lejepris : 700 kr. (ekskl. moms)
Forfatterafgift : 500 kr. pr. opførelse (ikke momspligtig)


Du kan bestille 6 skuespil til gennemsyn.

Fredensgade 7 • 6000 Kolding • Telefon 75 56 87 88 • E-mail post@danteater.dk