Drop jul - og gøre kloden mere cool

Jule-komedie af Hanne Lynge Jensen.

”Drop jul - og gør kloden mere cool”. Det er det nye slogan, som miljøministerens spindoktor har fundet på, fordi CO2-kurven stiger ved juletid.
Julemanden udsender derfor et dekret fra Grønland om ikke længere at pakke gaverne ind i år.
Nissefar er rystet og tager afsted for at drøfte situationen med julemanden. Men spindoktoren vil føre det endnu videre - og simpelt hen afskaffe julen.
Nu er gode råd dyre, men Ejner Opfindernisse opfinder et nyt gavepapir lavet på tørrede frugter, som ved at tilsætte vand kan omdannes til smoothies.
Samtidig opfinder han en pumpe til at genoprette CO2-balancen.
Han må også afsted til Grønland - men strander på Island, fordi en askesky gør videre rejse umulig.
Han mailer derfor idéen til julemanden. Den bliver opsnappet af en nyhedskanal, som viderebringer den gode nyhed.
Nissemor må tage affære og hente både børn, nissefar og en gruppe elever med den gamle kane - og julen kan beholdes, som den er.
Men ministeren og spindoktoren må holde lav profil for en tid.
En god julekomedie, som kan vises for hele skolen, men hvor replikker og tema henvender sig til overbygningen.
Der er indlagt enkelte sange på kendte julemelodier.

Drop jul - og gøre kloden mere cool
Alder : 13-15
Medvirkende : 15 - 20
Akter : 1
Varighed : 60 min.
Musik : Lidt
Antal bøger : 20

Pris

Lejepris : 700 kr. (ekskl. moms)
Forfatterafgift : 500 kr. pr. opførelse (ikke momspligtig)


Du kan bestille 6 skuespil til gennemsyn.

Sang
Fredensgade 7 • 6000 Kolding • Telefon 75 56 87 88 • E-mail post@danteater.dk