Snedronningen (Korse)

Eventyrdrama af H.C. Andersen. Bearbejder:Tine Korse.

Mange, mange kilometer mod nord, hvor alt er hvidt og bidende koldt, bor Snedronningen helt alene i sit is-palads. Hun keder sig og vil gøre hvad som helst for at lokke lidt selskab til. Hvad som helst! Hun bestiller derfor nogle onde opfindere til at opfinde en meget ond opfindelse, som skal hjælpe hende til at få selskab.
Et helt andet sted, hvor solens skinner, og der dufter dejligt af kokosmakroner, møder vi Kaj og Gerda. De er i puberteten, hinandens bedste venner – og måske en smule mere end det. Lige indtil Kaj får noget i øjet, og alting pludselig ser helt anderledes ud. Helt, helt anderledes! For Snedronningens plan er sat i gang; hun lokker Kaj til is-paladset, holder ham som gidsel i sin dybfryser og vil gøre alt for at beholde ham. Alt!
Heldigvis fornemmer Gerda, at noget er helt galt. Hun drager derfor afsted for at finde sin ven. Det bliver en hård og farlig tur for Gerda, for Snedronningen er ikke bleg for at sende sine værste forhindringer afsted for at undgå, at Gerda når frem til Kaj.
Vejen til kærligheden den bliver lang - og farlig. Kan Gerda mon redde Kaj, før det er for sent?
Mon ikke det lykkes i denne tempofyldte og sjove bearbejdning af HC Andersens eviggyldige historie om kampen mellem det gode og det onde.

Stykket er holdt i et nutidigt sprog – men med sproglige referencer til HC Andersens oprindelige eventyr.
Der er indlagt 2 sange og 2 rap-numre.
Afhængig af sceneforhold kan de 4 dekorationer skæres ned til én, nemlig Snedronningens palads.
Et godt bud på en forestilling for skolebørn i alle aldre – og deres forældre.


Snedronningen (Korse)
Alder : 13-15 / 10-12
Medvirkende : 15 - 25
Akter : 1
Varighed : 45 min.
Musik : Lidt
Dekorationer : 4
Antal bøger : 25
Noder : Ja

Pris


Sang
Torpsgade 13 • 7000 Fredericia • Telefon 75 56 87 88 • E-mail post@danteater.dk