Jack the Ripper: The Musical

Musical af Rasmus Mansachs. Musik:Lars Rahbek Andresen.

Velkommen til London, år 1888. Lad natten falde. Lad tågen komme. Lad blodet flyde… ”Jack the Ripper: The Musical” er en dramatisk, spændende, stærk og rørende dansk thriller-musical af forfatteren bag "Vi maler byen rød: The Musical", inspireret af den mest kendte seriemordersag i verdenshistorien.
Vi befinder os i slumkvarteret Whitechapel i Englands hovedstad i udgangen af det 19. århundrede, hvor en række prostituerede kvinder én for én bliver slået ihjel på makaber vis af en ukendt gerningsmand… Frygten spreder sig blandt kvinderne i byen – hvem bliver det næste offer? Hvem er Jack the Ripper? Og hvad skal der til, for at han får stillet sin blodtørst? Forestillingen og størstedelen af karaktererne er baseret på de virkelige personer, der var involverede (eller ofre) i sagen, hvor vi følger de kvinder, som måtte lade deres liv for den ukendte Jack the Ripper, og de tarvelige livskår, som de var underlagt.
Det er en musical, som både vil røre publikum og til tider også få gang i lattermusklerne – når der ikke også skriges af skræk nede på rækkerne, helt frem til den overraskende slutning, når der leveres et bud på, hvem Jack the Ripper måske kunne have været.

Musicalen byder på 12 fantastiske originalsange i moderne stil med mulighed for afspilning af allerede indspillede musiktracks samt mulighed for et stort ensemble, hvor der også kan skabes liv og spilles ude blandt publikumsrækkerne efter behov. Der kan ligeledes, i det omfang man ønsker, leges med både lys og lyd på effektiv vis for at skabe den helt rette "gyselige" stemning for at skræmme publikum fra vid og sans, hvilket gør forestillingen til noget helt særligt inden for musicalgenren.



NB! Der skal søges særskilt om rettigheder til dette stykke.
Klik her for at udfylde en brugsretsansøgning

Jack the Ripper: The Musical
Alder : Voksne / 16+
Medvirkende : 24 - 49
Akter : 2
Varighed : 150 min.
Musik : Musical
Dekorationer : 8
Antal bøger: 45
Herrer : 6
Damer : 8
Bipersoner : Ja
Noder : Ja

Pris (ekskl. moms)
Lejepris : 1100 kr.
Forfatterafgift : 1000 kr. pr. opførelse


Du kan bestille 6 skuespil til gennemsyn.

Dyrehavegårdsvej 13 • 6000 Kolding • Telefon 75 56 87 88 • E-mail post@danteater.dk