Diva
Musical
af Rasmus Mansachs.
Musik:Lars Rahbek Andresen.
Fire skuespillerinder. Én drømmerolle. Det bli’r ikke kønt… I den tankendende og til tider seriøse musicalkomedie ”Diva” fra forfatteren bag "Vi maler byen rød: The Musical" får skuespillerinden Lina Falck et mindre nervesammenbrud efter at have tabt Bedste Kvindelige Hovedrolle-prisen ved årets Bodil-uddeling. Hun mener ikke, at hun nogensinde vil få den anerkendelse, som hun fortjener – men ud af det blå dukker muligheden op for at kunne få den bærende stjernerolle i den nye og længe ventede storfilm ”Gudinde” af en af Danmarks største (og Oscar-vindende) filminstruktører. Problemet er bare, at tre andre skuespillerinder, der er lige så desperate for berømmelsen og spotlyset, er med i kampen om den eftertragtede hovedrolle. Lad intrigerne og de store diva-nykker begynde… "Diva" følger de fire skuespillerinders kamp om at få den store filmrolle, og netop da instruktøren skal til at vælge, sker der et uventet og chokerende twist i slutningen af første akt, som vender hele forestillingen og alle karaktererne på hovedet. Dette originale twist fører historien i en meget overraskende ny og vedkommende meta-retning, hvor der graves endnu længere ned i lagene om jagten på berømmelsen, hvor langt man vil gå, og hvilken pris man er villig til at betale.
På trods af, at forestillingen er en komedie og vil få lattermusklerne i gang hos publikum, er der også meget dybere tematikker og stof til både eftertanke og debat. Forestillingen har plads til ca. 25-45 skuespillere, sangere og dansere og byder på 12 fantastiske originalsange i moderne stil.
NB! Der skal søges særskilt om rettigheder til dette stykke.
Klik her for at udfylde en brugsretsansøgning
Diva
|
Alder : |
Voksne
/ 16+
|
Medvirkende : |
25 - 43 |
Akter : |
2 |
Varighed : |
140 min. |
Musik : |
Musical |
Dekorationer : |
9 |
Antal bøger: |
45 |
Herrer : |
10 |
Damer : |
18 |
Bipersoner : |
Ja |
Noder : |
Ja |
Pris (ekskl. moms)
Lejepris : |
1100 kr. |
|
Forfatterafgift : |
1000 kr. pr. opførelse |
|
Du kan bestille 6 skuespil til gennemsyn.
|
|