Kærlighed i panikalderen

Folke-komedie af Svend Borg.

Fabrikant Ejnar Brostrøm har i sine unge dage kendt en dame, der nedkom med en datter. Brostrøm betalte et beløb én gang for alle, men da damen senere blev gift med en lidt tvivlsom person, Frode Nielsen, fandt denne hurtigt ud af at slå mønt på affæren. Frode Nielsen er
netop på sit sædvanlige besøg på kontoret, da Brostrøms kone dukker op, så gode råd er dyre. Familien venter netop en fætter til Brostrøm hjem, men denne har ikke været i landet i 37 år, og Brostrøm skynder sig at sige, at det er denne fætter, der er kommet. Det skulle han dog aldrig have gjort, for tante Mille, der bor hos Brostrøms, var i tidernes morgen forelsket i denne fætter, og nu kaster hun sin kærlighed på Frode. Kærlighed i panikalderen slår ”gnister”, og Brostrøm får sandelig ”hænderne fulde”, men regner dog med at klare situationen, da den rigtige fætter ankommer.
Men, ak og ve, ham vil tante Mille slet ikke kendes ved, og for at familien ikke skal narre hende, giver hun Frode sin bankbog. Til slut afslører Brostrøms svigersøn, løjtnant Carstensen, at Frode har unddraget sig militærtjeneste og må i ”brummen”.

Kærlighed i panikalderen
Alder : Voksne
Akter : 3
Varighed : 120 min.
Musik : Intet
Dekorationer : 2
Antal bøger : 13
Herrer : 5
Damer : 5

Pris

Lejepris : 700 kr. (ekskl. moms)
Forfatterafgift : 428 kr. pr. opførelse (ikke momspligtig)


Du kan bestille 6 skuespil til gennemsyn.

Fredensgade 7 • 6000 Kolding • Telefon 75 56 87 88 • E-mail post@danteater.dk