Fest i forsamlingshuset

Farce af Knud Erik Meyer Ibsen.

Du har måske selv prøvet det - man er lidt i tvivl, om man har fundet den rigtige kro eller forsamlingshus, hvor festen skal holdes... Hvis du er gået forkert, har du sikkert opdaget det.
Det har Niels Mogensen imidlertid ikke. Og det er straks alvorligere, da han er selveste brudgommen. Ja, det skulle såmænd nok være gået alligevel, hvis ikke det var fordi...
Vi befinder os i korridoren i Blæsstrup Forsamlinghus. Her regerer den trivelige kogekone Erna Svendsen, og gæsterne betjenes på venlig vis af servitricen Rita.
Hende møder Niels som den første. Det vil sige - de har mødt hinanden før - helt præcis en nat for længe siden. Rita bliver med det samme nyforelsket og kan ikke vente med at fortælle, hvad der kom ud af den nat...
Niels bliver panikslagen og forbyder hende på det bestemteste at nævne et ord - specielt når hans kone sidder lige inde ved siden af. Men Rita er fortabt, forelsket og fuldstændig umulig! Og så er gode råd dyre.
Forklædt som serveringspige forsøger Niels at skaffe sig af med Rita, konen og familien, så ingen får anelser om noget. Herefter følger den ene vanvittige begivenhed den anden. Og selvfølgelig bliver hans kone, der ikke er hans kone, konfronteret med Rita - og det er jo ikke så galt, bortset fra, at hans kone - som er hans kone - bliver konfronteret med hans kone, der ikke hans kone.

Fest i forsamlingshuset
Alder : Voksne
Akter : 3
Varighed : 90 min.
Musik : Intet
Dekorationer : 1
Antal bøger : 14
Herrer : 4
Damer : 6

Pris

Lejepris : 700 kr. (ekskl. moms)
Forfatterafgift : 528 kr. pr. opførelse (ikke momspligtig)


Du kan bestille 6 skuespil til gennemsyn.

Fredensgade 7 • 6000 Kolding • Telefon 75 56 87 88 • E-mail post@danteater.dk