Sæt aldrig din kone på spil i poker

Farce af Knud Erik Meyer Ibsen.

- men det er lige præcis, hvad Villy kommer til, men han er til gengæld også blevet spået at skulle prøve noget, han aldrig har prøvet før: Det må naturligvis være at vinde!
Han skylder den lokale rocker og pokerhaj Mågen sit hus og sin bil, men det ved Villys kone Bitten naturligvis ikke. Hun er stadigvæk bitter over at måtte sidde tre uger på terrassen i styrtende regnvejr, fordi Villy tabte charterturen i poker. Derfor er der nedlagt totalt spilleforbud, hvilket Villy ”naturligvis” overholder. Undtagen lige tirsdag aften, hvor Bitten går til Pilates & Pileflet. Den aften rykker naboens Ejnar, sladrepostbuddet Evy og Mågen ind. Villy vil nemlig meget gerne vinde sit hus igen...
Mågen er en generøs spiller, og da Villy har tabt den sidste mursten kommer tilbuddet, han nok burde sige nej til: Hvis du taber det næste spil, så vinder jeg en nat med din kone og slår en streg over din gæld...
Det går naturligvis galt, og Villy indser, at det går Bitten aldrig med til. Han forsøger forgæves at overtale Evy til at spille sin kone. Ejnar stiller derimod gerne sin gamle mor til rådighed ”så længe, hun ikke bliver gjort fortræd...” Det kan Villy naturligvis ikke love, og han ser ingen anden udvej end selv at klæde sig ud og håbe på, at han kan holde Mågen fra (under)livet indtil daggry.
Som alt andet går det galt... Mågen er pågående, og Bitten kommer uventet hjem og finder en fremmed kvinde og mand i ægtesengen. Herfra går det kun endnu mere galt!
En vanvittig farce med gode grin og rappe replikker og med en sund morale: Sæt aldrig din kone på spil i poker!

Sæt aldrig din kone på spil i poker
Alder : Voksne
Akter : 3
Varighed : 90 min.
Musik : Intet
Dekorationer : 1
Antal bøger : 11
Herrer : 4
Damer : 4

Pris

Lejepris : 700 kr. (ekskl. moms)
Forfatterafgift : 660 kr. pr. opførelse (ikke momspligtig)


Du kan bestille 6 skuespil til gennemsyn.

Fredensgade 7 • 6000 Kolding • Telefon 75 56 87 88 • E-mail post@danteater.dk