Hvis byer kunne tale

Lystspil af Hanne Lynge Jensen.

Stykket foregår i en lille provinsby, der bliver udsat for et nyt landsdækkende kultur- og moderniseringsprojekt. Projektlederen Sofia Mia kommer til byen for at lægge planer for projektet: der skal stå en samlende skulptur på det lille torv, som naturligvis skal ryddes og moderniseres til formålet. På skulpturen skal man kunne scanne QR-koder med sin smartphone og lytte til byens lyde og fortællinger, der skal baseres på sanseindtryk og kulturelle fortællinger, fx om kirkens kalkmalerier.
På torvet er der pt kun en pølsevogn med en pølsemand, Vagn Larsen, og en bænk - og alle dele er af ældre dato. Så udefra set burde det ikke give problemer at modernisere lidt, tværtimod.
Men byens borgere ser noget anderledes på det. For dem er det lille torv samlingssted for mangt og meget:
- Motionsklubben begynder og slutter ved bænken, der udgør ”klublokalet”,
- strikkedamerne har samling på bænken,
- litteraturklubben har læsekreds her,
- den nye præst har samtaler med sognebørnene her, fordi det er her, de er...
- og så kan der naturligvis købes pølser hos pølsemanden, og det bruges flittigt.

Da projektet kommer tæt på, må borgerne stå sammen og stå fast for at forhindre, at selve hjertet i deres fællesskab, byens torv og pølsevognen, ikke forsvinder. Men den slags modstand er projektlederen vant til og slår det hen som ”angst for forandring, modernisering og fremskridt”. Så for at blive hørt må borgerne tage kreative metoder til hjælp...! Men det er de nu også ret så gode til.


Hvis byer kunne tale
Alder : Voksne
Akter : 1
Varighed : 75 min.
Musik : Intet
Dekorationer : 1
Antal bøger : 10
Herrer : 2
Damer : 5

Pris

Lejepris : 700 kr. (ekskl. moms)
Forfatterafgift : 600 kr. pr. opførelse (ikke momspligtig)


Du kan bestille 6 skuespil til gennemsyn.

Fredensgade 7 • 6000 Kolding • Telefon 75 56 87 88 • E-mail post@danteater.dk