Dengang en kat måske slog en konge ihjel
Musical
af Malene Fabricius Holm.
Musik:Jens Villy Kock.
Leder du efter en sjov og eventyrlig musical? Så er her et godt bud. ”Dengang en kat måske slog en konge ihjel” er en humoristisk blanding mellem eventyr og realisme. Vi følger Arthur Richard, som har svært ved at finde sin plads i tilværelsen. Hans rejse går dels forbi det dysfunktionelle jobcenter, hvor jobkonsulenter tager alternative metoder i brug for at undgå at blive fyret. Og dels forbi kongeriget Patriam, hvor en nederdrægtig kronprinsesse forgifter sin far for selv at overtage tronen og magten. Arthur er en vaskeægte antihelt, som pludselig kommer til at stå med både Patriams og jobcentrets fremtid i hænderne.
Undervejs i fortællingen møder vi også katten Fortuna, som får skylden for at have slået kongen ihjel, skjalden, som ingen gider lytte til, de fire årstidshekse, som holder naturen i balance, og de to stolte træer Birk og Bark, som leverer dårlige træ-jokes på stribe.
Musicalen er propfyldt med god musik, masser af humor, både i dialogen og sangene, og den byder også på intriger, kærlighed og misforståelser. Manuskriptet er skrevet til at kunne spilles af 27 skuespillere, som alle har masser scenetid og replikker, men der kan sagtens være flere med.
Dengang en kat måske slog en konge ihjel
|
Alder : |
16+
/ Voksne
|
Medvirkende : |
27 - 35 |
Akter : |
2 |
Varighed : |
135 min. |
Musik : |
Musical |
Dekorationer : |
6 |
Antal bøger: |
38 |
Pris
Lejepris : |
800 kr. |
(ekskl. moms) |
Forfatterafgift : |
750 kr. pr. opførelse |
(ikke momspligtig) |
Du kan bestille 6 skuespil til gennemsyn.
|
|
|